Sømærket Blokhus

Sømærket Blokhus

BLOKHUS SØMÆRKE BLEV NEDREVET AF TYSKERNE I 1944 SAMMEM MED REDNINGSSTATIONEN FRA 1852 OG FISKERNES FARESIGNALMAST FRA 1889

De var markante landkendingsmærker og dermed en hjælp for de allierede i tilfælde af invasion.
For over et år siden overdrog bestyrelsen i Blokhus og Omegns Grundejerforening opgaven til Harald Klitgaard at genopføre Blokhus Sømærke. Han anvendte det princip, at sømærket skulle være en fuldstændig autentisk kopi af det oprindelige i asketræ og efter de originale tegninger, som han med hjælp fra Marinesmuset i Aalborg blev fundet i Farvandvæsenets gamle arkiver.
Eneste ændring er, at de tre ben af lærkestammer nu er erstattet af limtræsben, som gør sømærket mere stabilt selv i stærk storm eller orkan.

Da sømærkets oprindelige placering ved Baaken, sidevej til vejen Bag Sømærket, nu er bebygget,er den nye placering en høj klit i et klitfredet areal mellem Blokhus midtby og stranden.
Blokhus Sømærke er finansieret af private fonde, lokale firmaer og håndværkere.
Oprindeligt hed sømærket “Baaken i Blokhusene”. Baake kommer fra navnet baun, som er en vedstabel, man i gamle dage tændte på en høj klit for at advare de søfarende.

Blokhus og Omegns Grundejerforening har med genopførelsen af sømærket ønsket at give BLokhus et vartegn, der fortæller om Blokhus historie, men også for at give byen sin idenditet og maritime præg tilbage, som den mistede under Anden verdenskrig. Skov og naturstyrelsen opfatter baakerne, som menneskeskabte monumenter, der beriger klitlandskabet såvel kulturhistorisk som arkitektonisk. Endelig betragter vi Blokhus Sømærke som et monument for og hyldest til de mange fiskere og redningsfolk, som uforfærdet satte liv på spil for at redde andre.

Endelig kan vi bemærke et genopbygningen af Blokhus gamle Sømærke har sat en udvikling igen, der har medført en stærkt øget interesse for yderligere at forbedre Blokhus idenditet, løfte Blokhus som helhed kvalitetmæssigt, og give de besøgende turister flere oplevelser, bl.a. bymiljømæssigt, Blokhus lange og spændende historie, som bagrund for en enestående natur.

  • BYGGEÅR: 2006
  • INGENIØR: ERASMUS & PARTNERE
  • TYPE: BLOKHUS VARTEGN
Akitekt:

Keld og Johs

Type:

Erhvervsprojekt

Brochurer (PDF):